Lokal ildsjæl og lokalråd

I mindre lokalsamfund giver familieklubben mulighed for at styrke netværket mellem de lokale børnefamilier.

Det kan give mere overskud som forælder, som barn og som familie at være i et stærkt fællesskab, hvor der er plads til at gro i sunde relationer – og det kan give mere mod på selv at række ud og bygge bro til andre, dér hvor familierne bor.

EKSEMPLER PÅ SAMARBEJDE

I Husby-Tanderup greb en gruppe lokale ildsjæle muligheden for at styrke samhørigheden og fællesskabet mellem børnefamilierne i deres lokalområde. De fik samlet fem fantastiske frivillige og fik arrangeret, at de kunne være i det lokale forsamlingshus. De spredte nyheden og brugte bl.a. den lokale facebookgruppe til at lave lokal reklame for familieklubben. De frivillige kom på træningsdag, hvor de blev klædt på til at varetage opgaven som frivillige og kort tid efter startede Familieklubben Husby-Tanderup op med en flok skønne børnefamilier.

Anne Mette Jørgensen, Frivillig familie fra Husby-Tanderup, ”Jeg er legeglad superhelt i Hele Danmarks Familieklub, fordi jeg elsker at gøre noget godt og gøre en forskel for andre familier – og særligt børnene. Jeg vil opfordre alle andre til at blive frivillige i Hele Danmarks Familieklub, fordi de skal gøre noget godt for sig selv, deres familier og gøre noget godt for det lokale – at være med at skabe et fællesskab.”

Samarbejdet med lokale ildsjæle ser meget forskelligt ud – vi tager udgangspunkt i jeres behov, og vi finder sammen ud af, hvordan det bedst giver mening at starte familieklub op hos jer.

Er I interesserede i at høre mere eller drøfte mulighederne for, hvordan I kan understøtte eller starte en familieklub hos jer, så er I velkomne til at kontakte os.

Kontakt os


Et civilsamfundsprojekt

Hele Danmarks Familieklub er et 5-årigt civilsamfundsprojekt støttet af den A.P. Møllerske Støttefond. Projektet er et partnerskabsprojekt, hvor KFUM’s Sociale Arbejde, FDF og KFUM Spejderne samarbejder om at skabe lokale familieklubber, der kan bygge bro til lokalsamfundet og skabe blivende relationer.

URL: https://heledanmarksfamilieklub.dk/start-en-familieklub-lokal-ildsjael/