Torben Lindberg


Hvad er det bedste spil, du kender?

Hvad er det bedste spil, du kender?

Mange børn kender fornemmelsen af usikkerhed, når de fx kommer i en ny klasse eller i en ny klub.

Man er måske nysgerrig – men også lidt nervøs for, hvad de andre mon tænker om én. Og hvad skal man snakke om?

Spillet “Small Talk – Big Questions” er rigtig godt at have med, når du møder nye venner. I får hurtigt en samtale i gang om noget, der er sjovt og ufarligt, fordi der ikke er nogen forkerte svar.

Jo bedre I kender hinanden – jo større er chancen også for, at I ikke mobber eller driller hinanden.

– Vi opdagede, at en af styrkerne ved spillet er, at man ikke behøver at være bogligt stærk eller have masser af paratviden. Alle kan spille med. Det handler om, at lære hinanden bedre at kende – og der er ingen forkerte svar, siger Katja Bamberger Bro og Nanna Grunwald, som har opfundet “Small Talk – Big Questions”.

#antimobning #samvær #fællesskab #venner #familie #digitaldetox #smalltalkbigquestions

Du kan læse mere om spillet “Small Talk – Big Questions” og Katja og Nanna på www.smalltalkbq.com