4 årig kan ikke tyde andre børns grænser

Spørgsmål

Gubbimus, 34 år, kvinde, nej

Vores fantastisk dejlige datter på knap 5 år har store problemer med at mærke andre børns grænser. Lidt baggrundshistorik: Vi har A på knap 5 år og O på knap 4 år – der er 14 måneder mellem dem og de har som så mange andre søskende ret ofte uenigheder derhjemme, hvor det er nødvendigt at en voksen blander sig. A er en meget kvik, livlig og livsglad pige, O er mere stille men rent udviklingsmæssigt er han langt fremme. A er meget tæt knyttet til sin far men faktisk siden hun var 2 år har overskuddet i den grad haltet fra hans side, han var syg med stress da hun blev født og fik da hun var 2½ år gammel fik han en blodprop i hjernen der har gjort at det er mig der står for alt det praktiske med børn osv. Derudover arbejder han på et projekt nu der gør at hun max ser ham en halv times tid om dagen også i weekenderne. Situationen kommer til at ændre sig her til foråret men jeg kan ikke tyde om dette er årsagen til nedenstående. A er som oftest meget dominerende i leg med andre børn i børnehaven og går ofte over grænsen i forhold til hvad O synes er sjovt. Fx at holde andre fast eller løbe efter dem med mudder på fingrene. Problemet er at A ikke kan stoppe sig selv igen trods det andet barn tydeligt siger fra med nej, stop eller gråd. Vi er ved at få bedre styr på situationen derhjemme men i børnehaven bliver vi ugentligt taget til side og får af vide at det er helt galt med A. Hun hører på ingen måde efter hvad de voksne siger, driller konstant de andre børn og har efterhånden kun én anden pige der vil lege med hende. Hun er samtidig meget dominerende i lege med de andre børn og især veninden som er meget forsigtig. A har samtidig travlt med at følge med i ALT hvad der sker omkring hende, skal snakke med alle forældre der afleverer/henter og helst lige komme til at hive i en snor i jakken eller demonstrerer højlydt at hun har lært at pifte. Alt for opmærksomhed. Hvad kan vi gøre som forældre for at ruste hende bedre til fremtiden? Hun er verdens dejligste pige – kærlig, intelligent og forstår mange sammenhænge generelt. Men vi frygter, at hun på sigt vil have svært ved at danne nye venskaber fordi de andre bliver trætte af hendes dominerende adfærd og drillerier. Vi har prøvet med en tydelig konsekvens i, at hun skal tage en pause fra legen og kan være med igen når hun er faldet til ro. Det preller tilsyneladende helt af. Hvilke konkrete værktøjer vil vi kunne tage i brug? Vi har også taget nogle snakke om, det at have veninder og være go mod andre. Hun forstår pointen men glemmer det igen så snart vi træder ind af døren i børnehaven. Derhjemme gør vi også meget ud af, at lillebror husker at sige nej eller stop og når hun alligevel går for langt snakker vi om hvordan lillebror ser ud til at have det “lige nu” og tyder hans ansigtsudtryk. På forhånd tak for hjælpen.


Svar

Kære Gubbimus,

Tak for dit brev! Først og fremmest vil jeg gerne sige, at I gør alt det rigtige. I ser jeres datter, og tilbyder hende mange gode måder til at være mere opmærksom på hendes omgivelser. Og så reagerer I, når I bliver bekymrede, hvilket er rigtig dejligt at se. For jeres bekymring og jeres frygt er helt reel, og som du selv pointerer er der en risiko for, at jeres datters adfærd får konsekvenser for hendes evne til at danne og bevare venskaber og relationer i fremtiden, hvis ikke der bliver handlet på den. Men heldigvis har du med dette brev vist, at du gerne vil handle og du gerne vil hjælpe din datter, så hun får det bedst mulige vilkår fremadrettet.

Mere af det samme

Fordi I allerede gør det virkelig godt, er mit første råd, at I skal gøre mere af det samme. Bliv ved med at tale med jeres datter om, hvordan de andre børn ser ud, når hun går over deres grænse, bliv ved med at tale med hende om hvordan de mon har det indeni, når de ser sådan ud i hovedet, gør sådan med deres krop, og når de siger fra på den måde de gør, og bliv ved med at tale med hende om, hvad det betyder, når et andet barn siger fra. Selvom I allerede gør det, og allerede har gjort det meget, kan det være en god idé at blive ved, for nogle ting skal man have at vide rigtig mange gange og i rigtig mange sammenhænge, før de sætter sig fast.

Timeout

Du skriver, at I nogen gange giver din datter en pause fra legen, når det går skævt, og lader hende komme tilbage igen, når hun er faldet til ro. En timeout kan være en rigtig god idé, og fungerer rigtig godt for nogle børn. Timeouts fungerer bedst, hvis de bliver givet når legen er ved at eskalere, og ikke først når det er gået skævt. Hvis man giver timeout, når legen er ved at eskalere lærer man barnet hvilke følelser inde i sig selv og hvilke signaler fra andre, som barnet bør reagere på. Giver man timeout, når legen er gået skævt lærer man ikke barnet at reagere i tide, hvorfor barnet igen og igen vil nå der ud, før det selv reagerer.

Noget af det vigtigste, når man bruger timeout, er, at man er konsekvent, og at der er nogle meget tydelige rammer omkring timeout’en. Mange har fx en helt særlig timeout-stol i deres hjem. Når barnet så får brug for en timeout bliver det bedt om at sætte sig over på stolen i en rum tid fastsat af mor og/eller far (30 sekunder, 1 minut, hvad der nu end passer til barnets alder og modenhedsniveau). Når tiden er gået er det en god idé at tage en snak om, hvad der skete, om barnet har et bud på hvorfor der blev givet timeout, om hvad der skete indeni barnet, og om det er klar til at lege igen.

Snakken efter timeout’en er vigtigt, fordi den er med til at sikre, at barnet har forstået hvorfor det fik timeout, og hvad det kan gøre anderledes næste gang. Et barn, der får at vide “du må ikke…” lærer ikke, hvad det er det så må. Derfor er det en rigtig god idé at sige “Jeg vil ikke have at du… I stedet må du gerne…”. På den måde lærer barnet både hvad det ikke må, men bliver samtidig også tilbudt en alternativ handlemulighed.

Alternative handlemuligheder

Og alternative handlemuligheder er vigtige, så barnet får mulighed for stadigvæk at reagere på det, det mærker indeni, men på en hensigtsmæssig måde, der ikke går ud over andre. Jeg tænker, at jeres datter har brug for hjælp til at se, hvordan hun på en og samme tid kan lytte til og respektere det andet barns grænser OG fortsætte med den sjove leg hun har gang i.

Samtidig tænker jeg også, at det kan være en god idé at tage en snak med hende om, at når man er to i en leg, så er man også to til at bestemme. Og at en leg faktisk nogen gange kan blive endnu sjovere, hvis man er fælles om at bestemme hvad der skal ske. Hun skal formentlig hjælpes og støttes en del i det, da det kan være rigtig svært at sætte sine egne behov og ønsker til side. Men jo mere hun øver sig og jo flere gange hun prøver det, des lettere vil det blive for hende.

Ros

Når din datter ofte kommer uheldigt af sted, og ofte kommer til at tromle de andre børns grænser, kan ros være et meget effektivt redskab. Mennesker har helt naturligt lyst til at gøre mere af det, de får ros for. Derfor kan det være en god idé, i de situationer, hvor det lykkes for din datter, at se og høre det andet barns grænse, at rose hende for det. Sig fx “Sådan, godt gået, du stoppede da … sagde nej!” Når I roser hende vil det dels give hende lyst til at gøre mere af det I roser hende for, men det vil samtidig også være med til at lære hende, hvilken slags adfærd der er god at udvise, og hvilken der er knap så god.

Opmærksomhed

Du skriver, at din datter er meget opmærksomhedskrævende, og overvejer, om det kan skyldes, at hun savner sin far. Jeg tænker, at det er ret sandsynligt, at det er det, der er på spil, men at det også sagtens kan være andre ting. Derfor tænker jeg, at det er en god idé at tage en snak med din datter om, hvad det er hun mærker indeni. Spørg hende “Savner du far?” og hvis svaret er ja, kan du spørge “Bliver du ked af det, når du savner far?”. Det kan så lede over i en snak om, hvad det er hun savner ved ham – om det er at han leger med hende, læser for hende eller noget helt tredje.

Det kan selvfølgelig også være hun siger “Nej, det gør jeg ikke.” I så tilfælde må du fortsætte dit detektivarbejde og prøve at finde ud af, hvad det så er, der er på spil. De fleste børn kan nemlig have svært ved at svare på spørgsmål som “Hvordan har du det?”, idet de ofte vil svare “Det ved jeg ikke.” Men spørger man i stedet “Er du glad?” så kan det fleste børn godt mærke om de er eller ikke er. Og hvis de ikke er siger de fleste “Nej, jeg er ikke glad. Jeg er …” Og på den måde kan man hjælpe barnet på vej med at få sat ord på det, der foregår indeni.

En snak om hvad der foregår indeni kan også lede over i en snak om gode og knap så gode måder at få opmærksomhed på. Her kan du igen spørge ind til, hvad det er for et behov din datter føler, og hvad det er hun gerne vil opnå, med de måder hun prøver at få opmærksomhed på. Du kan fx spørge “Når du hiver i snoren i jakken, er det så fordi du gerne vil snakke med…?” og så kan det være hun siger “Ja”, men det kan også være hun siger “Nej, det er fordi…”. Hvis du forholder dig åbent og nysgerrigt, og tydeligt viser din datter, at du ikke er på jagt efter et bestemt svar, men derimod bare er oprigtigt nysgerrig på hvad der foregår indeni hende, så tror jeg du vil opleve, at hun gerne vil åbne op, og forsøge at sætte ord på det hun mærker. Og når hun sætter ord på bliver det lettere for dig at hjælpe og støtte hende.

Opsamling

Her til sidst vil jeg gerne understrege igen, at I gør alt det rigtige. I er der for jeres datter, og I er gode til at se hende og støtte hende. Derfor handler mine råd også primært om at gøre mere af det samme. Og derudover:

  1. at finpudse jeres timeout-teknik, så den (forhåbentlig) skaber mere resonans
  2. at tilbyde alternative handlemuligheder, så jeres datter får nye redskaber til både at imødekomme egne og andres behov
  3. at rose jeres datter, når hun ser og respekterer de andre børns grænser, og når hun hører efter hvad der bliver sagt og
  4. at tage en snak (eller måske flere snakke) om, hvorfor hun gør som hun gør for at få opmærksomhed, og hvordan man kan få opmærksomhed på mere hensigtsmæssige måder.

Jeg håber I kan bruge svaret og ønsker jer alt det bedste!

Mange varme hilsner,

Nanna