ADHD muligvis?

Spørgsmål

Nykaer, 26, kvinde

Vores dreng på 4 år er begyndt at blive hidsig/sur. Han er begynder at smide med tingene, stampe i gulvet, hvergang der noget ham ikke kan eller noget går i stykker for ham, og selvom at han kan godt lave det selv. Når det så sker, går vi ind og holder om ham (ligesom i en krammer) og tæller til 10. Det virker en gang i mellem men ikke altid. Nogen gode råd??


Svar

Kære Nykaer,

Tak for dit brev!

Børn har mange forskellige måder at reagere på, når de bliver frustrerede, og derfor er der også mange måder, at håndtere det på. Du skriver, at din søn reagerer meget fysisk, når han bliver frustreret, sur og hidsig, og at I nogle gange har held med at tackle det ved at holde om ham og tælle til 10. Det er rigtig godt at høre, at I forsøger at rumme hans vrede og frustration i stedet for at skælde ham ud. Som forælder kan man nemlig nogen gange, særligt hvis ens overskud ikke er det største, komme til at reagere med vrede på barnets fysiske udbrud, fordi man synes, at barnet overreagerer. Desværre er det bare ikke en særlig hensigtsmæssig, og på ingen måde en hjælpsom, reaktion for barnet. Derfor er det rigtig godt at høre, at I møder jeres søn i hans vrede, rummer ham og prøver at hjælpe ham ud af det, så godt som I kan.

Men jeg fornemmer også ud fra dit brev, at det I gør i øjeblikket ikke føles tilstrækkeligt, da det ikke virker hver gang. Du spørger direkte efter nogen gode råd, og jeg antager, at du mener råd til at håndtere din søns udbrud og måske også råd til, at hjælpe ham til at tackle sine frustrationer mere hensigtsmæssigt.

Sæt ord på

Som jeg skrev tidligere, så er der nogle børn, der reagerer fysisk og kropsligt, når de bliver frustrerede, og det er der for så vidt ikke noget forkert i. Dog bliver det problematisk, hvis der begynder at være risiko for, at han kommer til at skade sig selv eller andre, eller han kommer til at ødelægge jeres ting.

I gør allerede det rigtige ved at vise ham, at I kan være i de store følelser sammen med ham, og at I holder af ham, selvom han er sur og hidsig. Det er rigtig vigtigt, og virkelig sejt gået! Det I derudover kan gøre, er at hjælpe ham med at sætte ord på sine følelser og det, der skete. Sætte ord på hvad det var, han blev så vred eller ked af det over, hvad det var der skete, og hvad han gerne ville have haft, at der skulle ske. Og sætte ord på, hvordan det føltes i kroppen og hvorfor han “blev nødt til” at sparke til stolen.

At sætte ord på kan også virke forebyggende. Hvis I fx kan se på jeres søn, at han er på vej op i det røde felt, kan I stoppe op, og snakke med ham om, hvad det var der skete, og hvorfor han er ved at blive sur. Hjælp ham med at sætte ord på hvad det var der skete og hvordan han har det. Det vil mindske risikoen for de voldsomme udbrud.

Anvisninger

Når jeres søn kaster med ting og tramper i gulvet, er det formentlig ikke fordi han ønsker at ødelægge noget eller gøre jer kede af det. Snarere er det højst sandsynligt et udtryk for, at følelserne inden i er blevet så store, at de er nødt til at komme ud på en eller anden måde. Og den bedste måde han har lige nu, er at reagere kropsligt ved at trampe i gulvet eller smide med tingene.

Her kan det være en stor hjælp for ham, hvis I giver ham anvisninger på, hvordan han i stedet kan reagere. Det er vigtigt, at I ikke gør ham forkert, for det er han ikke – han gør det bedste han kan. Det er også vigtigt, at I ikke forsøger at gøre det, mens han er helt oppe i det røde felt, for her er han ikke i stand til at høre, hvad I siger. Vent til han er kølet af, og tal så med ham om, hvad det var der skete, og hvordan han reagerede. Prøv så at komme med alternative handleforslag. Fx “Næste gang du bliver så vred, så prøv i stedet at knytte hænderne hårdt sammen og tæl til 10”, eller “Næste gang du får lyst til at smide med noget, så prøv i stedet at ligge dig ned på ryggen på gulvet, og stik arme og ben op i luften, og spjæt alt hvad du kan med dem”, eller hvad der nu giver mening for jer. Det kommer sig ikke så nøje præcis hvad det er. Det vigtige er, at jeres søn får præsenteret nogle alternative handlemuligheder. For lige nu, kender han kun en måde at reagere på – nemlig ved at smide med tingene og trampe i gulvet.

Ros

En anden ting, der går rigtig godt i spænd med at sætte ord på og give anvisninger, er ros. Når man roser børn, vokser deres selvtillid og de får lyst til at gøre endnu mere af det, som de fik ros for. Og man kan rose for alt! Lige fra “Så flot, at du selv tog strømperne på!” over “Hvor bliver jeg bare glad, når du kommer første gang jeg kalder” og til “Godt gået, at du cyklede hele vejen hjem selv”. I jeres søns tilfælde kan det fx være at rose ham, i de situationer, hvor han er blevet sur, men endnu ikke har reageret fysisk. Her kan I sige “Jeg kan se på dig, at du er blevet sur. Hvor er det bare godt gået, at du bare går væk fra situationen, og er for dig selv lidt, indtil du er kølet af” eller “Jeg kan mærke, at du bliver vred nu. Hvor er det bare sejt af dig, at du stadig er rolig”. Ros må gerne overdrives, og man må gerne bruge store ord til at rose bittesmå ting. For i bund og grund handler det bare om, at få barnet gjort opmærksom på, alle de gange hvor det går godt, og hvor det klarer en situation god måde.

Opsummering

I gør altså allerede det helt rigtige, ved at rumme jeres søn, og vise ham, at I er der for ham, når han får sine voldsomme udbrud. Det I derudover kan gøre, er:

  • At hjælpe ham med at sætte ord på sine følelser og det der skete
  • At give ham anvisninger på mere hensigtsmæssige reaktionsmønstre
  • At rose ham når han tackler sine følelser mere hensigtsmæssigt

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig held og lykke!

De bedste hilsner,

Stine