Had til min søns far.

Spørgsmål

Trist, 29 år, kvinde

Kære brevkasse. Jeg skriver til jer fordi jeg har det så svært med mig selv for tiden. Jeg har et barn på snart 7 år – hans far, har kørt rundt med mig længe, vi har ikke været kærester i 4 år. Alligevel hvis jeg ikke makker ret – så bruger han vores søn imod mig. Det er nu så slemt at barnet minder så meget om hans far at jeg ikke kan styre mig overfor ham. Jeg bliver så vred hvor jeg ikke burde. Og det er kun pga hans fars psykiske tarv på mig. Jeg har barnet langt mere end ham. Henter han vores barn kan han godt finde på at blokere mig. Men til mig ringer han 4-7 gange dagligt for at tale med hans søn, jeg kan ikke være i det mere og jeg har ikke ord og viden til at gå mod ham. Har lyst til at sige – værsgo – ta ham bare på fuldtid. Jeg kan ikke mere. Mvh en meget fortvivlet mor.


Svar

Kære fortvivlede mor,

Det er en virkelig hård og svær situation du står i, og det er virkelig ikke i orden, at faderen til din søn har kørt dig helt der ud. Jeg kan godt forstå du er fortvivlet og har brug for råd til hvad du skal gøre.

At få fred

Du slutter dit brev med at skrive “Har lyst til at sige – værsgo – ta ham bare på fuldtid. Jeg kan ikke mere.” Når man bliver udsat for det psykiske pres, som du bliver udsat for, og samtidig føler, at man har udtømt alle ressourcer for at kæmpe imod, så når man til et punkt, hvor man får lyst til at kaste håndklædet i ringen og give op, simpelthen for at passe på sig selv og for at få fred. Det er en nærliggende løsning, men problemet er bare, at det ikke er sikkert, at du får fred, selvom du giver op. For der er en risiko for, at faderen til din søn finder nye måder at have magt over dig.

Når jeg læser dit brev får jeg samtidig indtrykket af, at du for din egen skyld har lyst til at give op, men for din søns har lyst til at blive ved med at kæmpe. Kæmpe for at du og din søns far kan få det til at fungere, kæmpe for, at din søn fortsat skal have et forhold til jer begge to, og kæmpe for, at du kan slippe fri af din søns fars magt over dig, uden det behøver at betyde, at du skal melde dig ud.

Professionel hjælp

Jeg får fornemmelsen af, at du er en stærk kvinde, der har kæmpet i meget, meget lang tid, og nu er ved at være træt. Det er helt forståeligt. Ingen kan holde til at kæmpe for evigt. På et eller andet tidspunkt bliver man træt. Og så er der ingen skam i at spørge om hjælp.

For mig at se er I nået langt forbi det punkt, hvor I på egen hånd kan tale jer til en løsning, der fungerer for jer begge to. Jeg tænker derfor, at der kan være en pointe i at få professionel hjælp udefra. Det kan fx være i form af konfliktmægling, hvor en professionel konfliktmægler hjælper jer til at tale igennem jeres situation og finde et kompromis, der kan fungere – både i kommunikationen mellem jer, i den tid I hver især er sammen med jeres søn, osv. I kan gratis få konfliktmægling igennem kommunen, hvilket du kan læse mere om her. En af fordelene ved at anvende konfliktmægling er, at I mødes på neutral grund og begge får taletid og mulighed for at blive hørt af den anden. Ydermere emmer konfliktmæglingen af, at der ingen anklager er mellem parterne, men derimod et ønske om, at få samarbejdet omkring barnet til at fungere. En ulempe kan være, at det vil kræve, at både du og din søns far er indstillede på at møde op til mæglingssessionerne.

Det er også muligt for dig at gå rettens vej ved at bringe jeres sag op i Familieretshuset (også kaldet Statsforvaltningen). Fordelen ved at gå denne vej er, at din søns far ikke kan nægte at møde op, og ikke kan nægte at følge de bestemmelser, som retten nedsætter. Ulempen kan være, at din søns far kan føle sig anklaget og kan føle, at du går bag hans ryg. Ud fra din beskrivelse af hvordan han behandler dig, tænker jeg ikke det er et hensyn du skal tage, men mere en opmærksomhed du skal have i dit baghoved, idet det muligvis kan eskalere hans ubehagelige adfærd over for dig.

Det er også muligt for dig at søge rådgivning hos Mødrehjælpen. De kan både være behjælpelige med råd og vejledning til dig selv og din trivsel, men også til situationen med faderen til din søn.

Jeg håber virkelig at du kan bruge svaret, og at du får noget hjælp både til dig selv og til jeres situation. For den måde du er blevet og bliver behandlet på er virkelig ikke i orden. Ingen fortjener at blive behandlet sådan.

Mange varme hilsner,

Nanna