Hjælp til en bekymret mor

Spørgsmål

Sarah, 32 år, kvinde, ja

Hej Psykologer Jeg er en mor med en datter på 2,5år. Jeg og min eks kæreste (faren til vores datter) har haft et on/off forhold de sidste 2år. Og denne gang vil jeg ikke mere, han har været for go til at vælge mig fra, som han vil. De sidste 2år har han boet hos hans mor, 150km fra mig og min datter, så hun er van til kun at se ham 1-2 dage hver anden weekend, men det har jo altid foregået i vores hjem. Denne gang kan jeg psykisk ikke holde til at se ham, da jeg vil have for svært ved at komme over ham. Har sagt til ham at har han lyst til at være far, må han flytte her til byen og finde sit eget sted, så er jeg villig til at han ser hende hver anden weekend. Selv om jeg har forældre myndigheden over vores datter. Han har bare altid sagt mere end han kan holde, og jeg har altid været den voksne i forholdet. Så er bange for at selv om han siger at han gerne vil flytte her til, at det så ikke sker. Han kommer fra en familie hvor der aldrig har været regler eller forventninger, har hjulpet ham ud af et hash misbrug (4år siden) og derefter alkohol (3år siden) han er ovenpå i dag, men har ikke arbejde eller uddannelse og derfor næsten ingen indtægt. Samvær vil derfor kun kunne forgå hos mig, og skal hente og bringe ham til bussen. Føler ikke jeg kan og vil lægge hus til hver gang. Ved ikke hvad jeg skal gøre? Skal jeg vælge at hun ikke skal se sin far overhovedet? Er også bange for at han er et ringe forbillede for hende, nu han ikke vil gøre noget ud af sit liv. Har givet ham et halvt år, hvor han kun kan se hende hvis han og hans familie henter hende og tager hende med i zoo, legeland eller andet. Det sker nok ikke.. Skal han have lov til at FaceTime med hende? Eller er det bedst med ingen kontakt? Har virkelig brug for råd, på forhånd 1000 tak Knus en bekymret mor


Svar

Kære bekymrede mor,

Det er ikke nogen simpel sag både at skulle passe på dig selv og din datter, tage hensyn til dine, hendes og hendes fars behov, og at skulle prøve at vurdere, hvilket forhold mellem far og datter, der er det bedste. Det er en meget kompliceret situation du står i, og jeg kan virkelig godt forstå, at du er i tvivl om hvad du skal gøre og har brug for råd.

Stærkt at du siger fra

Først og fremmest vil jeg gerne sige: hvor er du sej! Hvor er det stærkt gået af dig, at du hele tiden har kunnet sætte din datter først, og hele tiden har gjort dit for, at hun skulle have et forhold til sin far – også selvom han svigter gang på gang. Og hvor er det bare godt, at du siger fra over for ham. For som udgangspunkt er det godt, at din datter får og har et forhold til sin far, men der er også grænser for, hvor langt du skal strække dig for det forhold, og hvor meget du skal tilsidesætte dig selv. Og den grænse er nået nu. Og det er SÅ stærkt gået af dig, at du lytter til dig selv og siger “Nu er det nok!”.

For mig at se er det nogle helt rimelige krav for samvær du stiller: at din ekskæreste får sit eget sted, så han har et sted at være med jeres datter, eller at han, når han er sammen med hende, tager hende med i zoo eller i legeland. I hvert fald et sted, som ikke er hjemme ved dig. For jeg vil give dig fuldstændig ret i, at det ikke er dig, der skal lægge hus til, hvis han gerne vil være far for sin datter.

Ultimatum

Det er rigtig fint, at du har gjort dine krav tydelige for din ekskæreste, og samtidig har givet ham et halvt år, til at finde et sted og få styr på sit liv. Når man stiller et sådant ultimatum er det dog vigtigt, at man er helt tydelig omkring hvad konsekvensen er, hvis ikke kravene indfries, og at man også håndhæver de konsekvenser. For hvis han finder ud af, at der ikke er nogen konsekvens ved, at han ikke får styr på sit liv og finder et sted at bo tæt på jer, så vil han blive ved med at opføre sig på samme måde som han hele tiden har gjort. Og det er hverken du eller din datter tjent med.

Hvis du fornemmer at han har en oprigtig intention om og interesse i at hanke op i sig selv og finde et sted at bo tæt på jer synes jeg det er en rigtig god idé, at han holder kontakten med din datter via FaceTime og ture i legeland o. lign. Men hvis du har fornemmelsen af, at det vil blive ved med at være mere af det samme er det en nærliggende tanke at afskære kontakten helt.

Kontakt eller ikke kontakt

Hvorvidt det rigtige er at droppe kontakten eller bevare den er svært at svare på. Mit bedste råd er at gøre det, der føles rigtig for dig. Prøv at mærke efter, så godt du overhovedet kan, hvad der føles som det rigtige for dig, og det rigtige for din datter. Der er nemlig flere forskellige scenarier, der kan udspille sig i jeres situation:

  1. I fortsætter som det er nu, hvor din datter har sporadisk kontakt og ser ham af og til, hjemme hos dig, hvilket tærer på dig psykisk og kører dig mere og mere ned.
  2. I fortsætter som det er nu, men du holder fast i dit krav om, at samvær ikke skal foregå hjemme hos dig. Og det respekterer han. Din datter og hendes far ser hinanden i det omfang, at hendes far tager hende med i legeland, zoo el. lign. På sigt finder han måske et sted at bo tæt på jer, så samvær kan blive mere stabilt.
  3. Du konstaterer, at han aldrig får hanket op i sig selv, og derfor aldrig bliver rigtigt i stand til at være far. Du dropper derfor kontakten fuldstændig og din datter ser aldrig sin far igen.
  4. Du konstaterer, at din eks i øjeblikket ikke er i stand til at få styr på sig selv og sit liv. I aftaler derfor at droppe kontakten i en periode, hvor han har tilladelse til at kontakte dig, når han er klar til at være far igen.

Der er formentlig flere mulige scenarier. Min pointe med at liste dem er, at tingene kan gå på mange måder, og det er stort set umuligt at sige noget definitivt om, hvordan det kommer til at gå i jeres situation. Derfor er mit bedste råd at tage en snak med ham om, hvad han tænker der giver mening. Her vil det være rigtig godt at åbne op for en snak om, hvorvidt han overhovedet er interesseret i at være far. Måske er han meget interesseret og vil det rigtig gerne. Men det kan også være at han tænker, at det skal han, for det er han, men han har egentlig ikke den store interesse i det.

Find en løsning sammen

Hvis han er interesseret i at være far er det en god idé at tage en snak om, hvilke forventninger I hver især har til, hvad det vil sige og hvad den rolle indebærer. Måske kan I lande et sted, hvor I er enige om hvad der forventes af ham som far, og hvad han skal leve op til. Og hvor han så efterlever det. Det kan også være I kommer frem til, at han gerne vil være far, men faktisk ikke har overskuddet til det lige nu, eller ikke er i stand til det lige nu. Og så kan det være han skal have lov at sætte far-rollen på pause i en periode (nogle måneder, et halvt år, et år, flere år, hvad I nu bliver enige om), og så vende tilbage, når han er klar til at være far igen. Hvis det er den løsning I bliver enige om, er det meget vigtigt, at I opstiller nogle helt klare retningslinjer for, hvordan, hvornår og i hvilket omfang I kan og må have kontakt.

Det kan også være I finder ud af, at han faktisk ikke har den store interesse i at være far, men at han føler det er hans pligt, fordi han rent biologisk er det. Og måske tænker du det samme, fordi han nu engang er barnets far, og det derfor vil være bedst, at de to har et forhold – fordi det skal man jo. Igen er det vigtigt at forventningsafstemme og sørge for at blive enige om, hvad I hver især forventer af hinanden og hvordan jeres kontakt (eller mangel på samme) skal være fremover.

Opsamling

Ud fra det du skriver fornemmer jeg, at han har og har haft en stor magt over dig, som du nu er begyndt at sige fra over for. Det er rigtig godt, at du siger fra, og det skal du endelig blive ved med. Den magt han har og har haft kan dog godt betyde, at du kan blive usikker på dig selv, når du skal tage den ovennævnte snak med ham. Derfor kan det være en rigtig god idé at forberede dig på, hvad du gerne vil sige til ham, og så måske have din mor eller en god veninde ved din side (forudsat I tager snakken over telefonen) til at støtte dig, hvis det bliver svært.

Uanset hvad I kommer frem til er det vigtigt, at I får en god og ærlig snak om det. Tal med hinanden om, hvordan I hver især oplever det, tal med hinanden om, hvordan I hver især gerne vil have det, og tal med hinanden om, hvad I hver især forventer af hinanden. Det er den bedste vej til at finde ud af, hvor det her skal lande. For selvom det er dig, der har forældremyndigheden, og dermed dig, der bestemmer, er I stadig to forældre.

Jeg håber I får en rigtig god snak, og kommer frem til en løsning, der giver mening for jer alle, uden at du skal gå for meget på kompromis med dig selv og dine egne behov.

Mange varme hilsner,

Nanna