Jalousi

Spørgsmål

Anne-Mette, 6, kvinde

Min datter bliver tit meget sur på hendes lillebror der er 1 1/2år yngre. Det sker så snart han får anerkendelse/opmærksomhed for noget, eller hvis han kommenterer eller gør noget omkring hende. Han skal feks. Ikke sidde ved siden af hende. Hun er i skolen den gode/forbilledlige ven og elev, og det virker meget til at problematikken kun er i vores familie. Jeg har selv en storesøster der har spoleret samtlige familie sammenkomster gennem mange årtier, når mine forældre er til stede, ved at være eddike sur. Min mand har tidligere haft svært ved min datter grad meget, og bad hende stoppe, når der ikke var en synlig grund, eller hun blev ved. Jeg begyndte omkring 3 års alderen at gå ind over og tage hendes følelser seriøst hver gang. Men det er virkelig svært hvor sur hun bliver. Rækker tunge og slår ud efter lillebror. Noget hun ellers ikke gør overfor andre. I klassen har hun kommenteret til lærerne at det kun er hendes lillebror der driller. Objektivt driller de hinanden lige meget. Men tager jeg snakken når hun er faldet ned, blusser hun op når jeg spørger ind til hvad det er som skete. Hun benægter alt hun selv har gjort, og bliver vred på ham. Hun siger han får alt. De deler værelse. Vi har drømmestund dage og ferier sammen. Aner ikke hvad vi kan gøre?


Svar

Kære Anne-Mette,

Tak for dit brev! Det lyder til at være en udfordrende situation I står i derhjemme, og derfor er det rigtig godt at du skriver her.

Du skriver, at din datter ofte bliver sur på sin lillebror, hvis han får opmærksomhed eller anerkendelse. Du tolker dette som en form for søskendejalousi, og det tror jeg som udgangspunkt, at du har ret i at det er.

Når der opstår jalousi i mellem søskende kan det som forælder være rigtig svært at vide hvad man skal stille op. Og når du har oplevet noget lignende med din egen søster kan jeg godt forstå, at du bliver ekstra bekymret.

I gør det rigtige

Ud fra det du skriver lyder det til, at I gør alt det rigtige for at håndtere situationen bedst muligt. I anerkender din datters følelser, I rummer hende og lytter til hende når hun har det svært. Men samtidig er I også nødt til at sætte grænser for hende og tilgodese lillebror, hvilket det også lyder til, at I gør.

Ud fra det du skriver får jeg fornemmelsen af, at din datter lige nu har oplevelsen af, at lillebror får for meget opmærksomhed, og at det er på bekostning af hende. Det lyder dog til, at I er gode til at fordele sol og vind lige, men det ændrer ikke på den oplevelse din datter har. I kan imødekomme denne oplevelse ved at tale med hende om, hvad det er der sker. Hjælp hende med at sætte ord på, tal med hende om hvad det var der skete, og tilbyd hende alternative handlemuligheder.

Hav tid alene

Udover at tale med jeres datter om, hvad det er der sker og hjælpe hende med at sætte ord på, kan det måske også være en hjælp, en gang i mellem at lade hende have jer for sig selv. Når søskende bliver jaloux på hinanden kan der opstå en kamp i mellem dem, hvor det gælder om, at være den, der får mest opmærksomhed fra forældrene. I de tilfælde vil de fleste børn reagere ved at blive sure på deres bror/søster – præcis ligesom din datter bliver sur på sin lillebror.

Her kan det måske være en hjælp, en gang i mellem at give hende en dag (eller bare en formiddag eller eftermiddag), hvor hun har jer for sig selv og lillebror bliver passet et andet sted. Sæt tid af, hvor I laver de ting hun godt kan lide, hvor I slukker telefoner, computere og andre forstyrrende elementer, og hvor I prioriterer at være sammen, bare jer. Det kan fx også være at gå til en aktivitet, hvor det kun er hende og den ene eller begge af jer, der er af sted. Det betyder ikke så meget hvad det er, mere bare at det er; altså, at det er tid i to- eller tresomhed. Det giver hende nemlig en mulighed for, at få tanket op på mor-og-far tid, hvor hun har jeres udelte opmærksomhed.

Når I sætter tid af på den her måde, og har noget kvalitetstid sammen, hvor I bare er jer to og hende, vil hun mærke, at selvom hun har en lillebror som hun til daglig skal dele jeres opmærksomhed med, så er hun stadig noget helt særligt, og I kan stadig have noget helt særligt sammen. I det omfang det giver mening og er noget I har lyst til, skal lillebror selvfølgelig have samme behandling en anden dag.

Opsummering

Selvom søskende som oftest har rigtig meget glæde og gavn af hinanden, så kan det også være rigtig godt for dem at mærke, at de har noget som kun er deres, sammen med mor og far. Som forælder kan man måske godt få dårlig samvittighed, fordi man føler, at man forfordeler den ene frem for den anden. Her er det vigtigt at fokusere på det, der er bedst for familien som helhed og samtidig trøste sig med, at i sidste ende går opmærksomhedsregnskabet formentlig op.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig held og lykke!

De bedste hilsner,

Stine