Konflikt mellem egne drømme og tid med min søn

Spørgsmål

Lea, 35 år, kvinde

Hej, jeg er fuldtids alenemor med min søn på 5 år og synes det kan være svært at finde tid til at gøre ting alene. Bare tage en shoppetur eller drikke en kop kaffe med en veninde – uden der er børn med. Hvordan finder jeg mere tid til mig selv uden at få dårlig samvittighed over at skulle ud og finde pasning til ham? Han vil jo bare helst være sammen med mig 24/7/365 og det elsker jeg! Men jeg har også brug for bare at være ‘mig’ nogle gange. Er det egoistisk?


Svar

Kære Lea,

Tak for dit brev! Det kan være svært at få det hele til at gå op, når man skal passe både job, børn, personligt og socialt liv, og du er helt sikkert ikke den første, der har stået i sådan en situation. Og du bliver heller ikke den sidste. Så det er rigtig godt du skriver her ind.

Som mor er noget af det letteste i verden, at få dårlig samvittighed. Uanset hvor godt vi gør det, uanset hvor meget tid vi bruger med vores børn, så kommer den dårlige samvittighed snigende, i det sekund vi overvejer at gøre noget godt for os selv.

At have brug for alenetid er en helt naturlig ting, og på ingen måde egoistisk eller unormalt. Alle mennesker har ind i mellem behov for, at være alene. Nogle har et større behov end andre, men alle har behovet. Ud fra det du skriver, lyder det til, at du som alenemor, i lang tid har sat det behov på hold. Men nu begynder det at presse sig på, fordi det har været undertrykt så længe. Og det er der ikke noget unaturligt eller egoistisk i.

Det lette svar, er at sige: Lad være med at have dårlig samvittighed! Du har, om nogen, fortjent lidt alenetid, for du gør det virkelig godt som mor. Problemet ved det svar er bare, at så let er det ikke. Som mor kan man ikke bare slå sin dårlige samvittighed fra, og fra det ene sekund til det andet beslutte sig for, at det er okay og man godt må.

Men det er okay, og du gerne! Men du skal være forberedt på, at det kan tage tid at lære. Det er ikke sikkert, at man overhovedet kan nyde sin alenetid, første gang man tager den. Men med tiden lærer man det. Man lærer hvor dejligt det er, man lærer at nyde det, og man lærer hvilket overskud det kan give en. For sagen er nemlig den, at man kan blive en langt bedre mor af, at man tager sig lidt alenetid en gang i mellem. I en hektisk og travl hverdag er overskuddet ikke altid lige stort. Og slet ikke hvis man, som du, ikke laver andet, end at gå på arbejde og at være mor. Vi har alle sammen brug for også at være os selv. Og når vi får den tid til også at være os selv, giver det os meget mere overskud, til også at være de andre ting vi skal være.

Så i virkeligheden kan det være rigtig godt for både dig og din søn, at du får noget tid for dig selv. Og hvis han fx skal passes af sin mormor eller anden person, som han holder af og kender godt, så vil det også være skønt for ham, en gang i mellem at få noget alenetid med den person. Det kan være meget grænseoverskridende, de første gange man skal have passet sit barn på den måde, og man kan føle sig som verdens dårligste mor. Men når man så finder ud af, at barnet har haft en fest, og virkelig har hygget sig sammen med den, der har passet ham/hende, så er det pludselig en helt anden snak. Og det giver også mormor (eller hvem der nu måtte passe) og sønnike en unik mulighed for, at udvikle et endnu tættere forhold, som de kan drage nytte af mange år ud i fremtiden.

Tid er som regel det, det føles som om man har mindst af, når man har små børn. Og samtidig handler alt om tid. Sovetid, vågnetid, spisetid, puttetid. Men aldrig alenetid. At finde mere tid er nok en utopisk tanke, for der er sjældent mere tid at give af. Men måske er det et spørgsmål om, at tiden skal omstruktureres. For at få tid til dig selv bliver du nødt til at tage noget tid fra din søn. Det kan lyde barskt, men det er nødvendigt, hvis du vil kunne bruge din alenetid på en god måde. Og den tid du tager og bruger på dig selv, vil du kunne give din søn igen i form af større overskud og mere energi til ham.

Så for at samle op: Nej, det er på ingen måde egoistisk, at du har behov for tid for dig selv. Det er helt normalt og naturligt. Din søn vil muligvis i starten brokke sig over, at han ikke skal være sammen med dig, men han vil nok hurtigt finde ud af, at det kan være lidt som at komme på ferie, når man skal passes af andre. For ofte gælder der nogle lidt andre regler hos mormor end der gør hos mor.

Så tag endelig af sted, pak din dårlige samvittighed væk, så godt du kan, og nyd at komme tilbage til din søn med fornyet energi!

De bedste hilsner,

Stine