Konflikt mellem far og kæreste

Spørgsmål

Anonym, 21 år, kvinde, nej

Min far har altid været en svær mand, han har nogle problemet med sit temperament, som han ikke rigtig kan styre. Det er dog blevet langt bedre den dag i dag, i forhold til da jeg var lille. Han kan blive enormt frustreret over småting og det stråler ud af ham, så stemningen bliver dårlig. Min familie er vant til ham og kan håndterer ham og kan også se alle hans gode sider. Min kæreste derimod, har det ikke på samme måde. Han forstår ikke hvorfor vi ikke sætter min far på plads. Det er heller ikke fordi vi aldrig diskutere med min far, men vi har bare lært hvilke kampe det giver mening at tage og hvilke det ikke gør. I går gik det så helt galt. Min far skulle lave morgenmad og der var noget der ikke fungerede som det skulle. Han blev ekstremt frustreret og da min mor ville hjælpe, blev det kun værre, da det var mislykkedes og han ikke mente hun kunne redde det. Han endte med at give op på elementet og ville bare have at vi skulle spise, men prøvede så alligevel en sidste gang. Min mor og bror kom til at sige noget, som fik min far til at sige “Kan I ikke bare holde kæft”, faktisk med et let grin i stemmen. Men min kæreste bad ham så om at tale pænt til andre mennesker og det i næste øjeblik stod de foran hinanden pustet helt op og råbte. Min far bad ham om at gå og jeg blev rigtig sur og tog med min kæreste. Imens vi var væk talte min mor så med min far, som faktisk er uvidende om at han virkede så sur, da elementet ikke fungerede. Og de er blevet enige om at han skal i terapi. Nu er problemet så, at min kæreste ikke vil komme i huset, før han har fået en undskyldning. Og min far vil godt undskylde for at han smed ham ud, for det mener han selv har forkert, men han vil ikke sige undskyld for at han blev så vred, da han mener at det ikke var i orden at min kæreste pustede sig op i hans hjem. Han har dog tilgivet min kæreste for dette. Og han vil gerne have en generel samtale, da der har været spændinger imellem dem længe. Jeg står i midten og er jo den som alt dette går hårdest ud over. Det skal siges at min kæreste og jeg har været sammen i 5 år og er i start tyverne. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Jeg er kæmpe familie menneske og elsker både min kæreste og min far højt. På nogle områder synes jeg det er en dum konflikt og egentlig er det kun min kæreste som holder fast på at være vred. Hvad kan jeg gøre ved min situation? Har I nogle gode råd? Mvh. En anonym


Svar

Hej anonyme,

Øv, det lyder som en svær situation du står i. Jeg kan godt forstå, at du har svært ved at finde ud af, hvad du skal stille op.

Din far har en god pointe

Jeg synes din far har en rigtig god pointe i, at han og din kæreste bør tale sammen, så de kan få renset luften og få italesat alle de spændinger, der er i mellem dem. Det kan være rigtig svært at komme videre og at omgås hinanden, hvis der er noget uforløst, da det kommer til at fylde i rummet som den famøse lyserøde elefant.

Det lyder til, at både din far og din kæreste er stædige mænd, der holder på deres ret. Det er naturligvis helt fair, at de har det sådan, men det sætter dig i en lidt ærgerlig position som mellemmand. Og hvordan skal du håndtere den?

Få dem til at snakke sammen

Selvom det nok ikke er det, du har mest lyst til, så tror jeg det er vigtigt, at du påtager dig rollen som mellemmand og sørger for, at din far og din kæreste kommer til at tale sammen. Din far har allerede givet udtryk for, at han gerne vil tale med din kæreste, så det er primært din kæreste, som du skal sætte ind over for idet han, som jeg forstår det, stadig stejler på idéen.

Fortæl din kæreste, at din familie og din kæreste betyder alt for dig, at det er vigtigt for dig, at de kan sammen og at der er god stemning, når I er sammen. Det er vigtigt, at du ikke sætter et ultimatum for din kæreste, da de fleste mennesker stejler på den slags. Tag dig i stedet tid til at forklare ham, hvad der betyder noget for dig, og hvorfor det er vigtigt for dig, at din kæreste og din far kan enes og kan lægge deres stridigheder bag sig. Hold bolden på din egen banehalvdel, og lad være med at anklage ham for noget. Fortæl i stedet om hvad det gør ved dig, når stemningen er som den er.

Når de skal have samtalen

Hvis det lykkes dig at overbevise din kæreste om at tage samtalen med din far, kan det blive nødvendigt, at du er tilstede. I hvert fald til en start. På den måde kan du hjælpe dem til at sætte ord på de svære ting og til at lytte til hinanden og være med til at sørge for, at stemningen forbliver rolig og fattet. Det kan dog godt være, at du ikke skal deltage i hele samtalen, da de også kan have behov for at tale sammen mand til mand.

Det kan også være, at de sagtens kan tage snakken alene hele vejen igennem uden du behøver at være tilstede. Det er helt fint, hvis de kan det. Det vigtigste er bare, at de får talt sammen og får talt det hele igennem, også så de måske bedre kan undgå eller i hvert fald finde ud af, hvordan de kan håndtere lignende situationer i fremtiden.

Jeg håber du kan bruge svaret, og ønsker både dig, din far og din kæreste held og lykke!

Mange hilsner,

Nanna