Lotte modsat

Spørgsmål

Nynne, 30, kvinde

Hej Min søn på 4 år er konstant Lotte modsat. Han er på tværs meget ofte og bliver så enormt sur i lang tid når han ikke bliver 100% tilgodeset. Ofte kan det være han vil ind når vi skal ud – termobukser vs regnbukser – vil ikke ha tøj på. Nogle dage kan han blive ved i timevis… Så er ét galt og når det løser sig finder han på noget nyt eller vender situationerne om, så han forblive utilfreds eller føle sig ikke tilgodeset. Fx vi skal ud og han vil ind. Tuder og skaber sig og syntes det er koldt trods fin solskind. Da det så næsten løser sig selv finder han på at Ville i sandkasse og derfor tilbyder jeg termobukser ligesom jeg netop giver lillebror på. Nej tak siger han og jeg henter dem ikke. Da jeg så sætter mig vil han alligevel have dem og jeg beder ham selv hente dem. Igen kommer konflikt da han ikke mener det er hans opgave. Jeg skal alligevel ind lidt senere mens han fortsat er sur og tager dem med ud, men tydeliggør at jeg ikke gik blot efter dem. Så kan han ikke tage dem på, trods det plejer han, da han mener at han jo netop har taget sige sko på og derfor ikke vil tage dem af. Så vil jeg hjælpe, men det må jeg ikke for han vil selv men vil ikke ha skoene af… . Sådan fortsætter det med at opfinde nye ting at være sur over! Har prøvet at ignorer, omfagne og lytte og være bestemt og sur. Intet hjælper systematisk og vi er ved at blive trætte af det herhjemme. Er det en gylden “opskrift” til at tackle denne trodsighed, så vil vi rigtig gerne høre den???


Svar

Kære Nynne,

Tak for dit brev! At håndtere trodsige børn kan være en enorm udfordring og meget opslidende som forælder. Derfor er det rigtig godt, at du skriver her.  Jeg har uddybet en række forslag i mit svar til dig, men hvis du har brug for at læse en forkortet udgave af det, så har jeg opsummeret det i punkter nederst i svaret.

Faste rammer

Det lyder til, at I allerede har gjort rigtig meget i forsøget på at gøre hverdagen lettere, men lige lidt hjælper det. Her tænker jeg, at det kan være en hjælp for jer at vælge én strategi og så holde jer til den. Det er rigtig fint, at I har afprøvet forskellige teknikker, for man bliver nødt til at prøve noget forskelligt af, for at vide, om der er noget, der virker. Men når I har prøvet noget forskelligt, er det også vigtigt, at I vælger én, og så holder jer til den. Også selvom den måske ikke virker 100% optimalt til at starte på. Hvis I hele tiden skifter strategi kan det blive forvirrende for jeres søn, og blive svært for ham at navigere i.

Børn har brug for faste rammer for at vide, hvad der forventes af dem og hvad de kan forvente af omverdenen. Så når du siger nej til din søn, er det vigtigt, at du holder på dit nej, og ikke giver efter, selvom han skriger og skaber sig. Uden at hæve stemmen og uden at blive fysisk, skal du være tydelig i din kommunikation, så din søn ikke er i tvivl om, hvor han har dig.

Det er vigtigt at huske på, at jeres søn ikke bliver sur for at irritere jer. Han bliver sur, fordi han reelt er frustreret og lige nu kun kender en måde at reagere på. Derfor har I, som forældre, en enorm vigtig rolle i form af at kunne bevare overskuddet og tålmodigheden til, at rumme ham og hans følelser, og ikke lade jer rive med af hans surhed. Selvom det selvfølgelig kan være svært en gang i mellem.

Sæt ord på

Ud fra det du beskriver, lyder det til, at din søn kæmper med et eller andet. Mange børn har svært ved at sætte ord på deres følelser, og reagerer i stedet ved at udtrykke sig fysisk – i stil med det du beskriver, at din søn gør. Her kan det være til stor gavn for din søn, at du hjælper ham til at sætte ord på det, han føler. Måske har han nogle frustrationer indeni, som er svære for ham at håndtere.

Du skriver, at han har en lillebror. Nu ved jeg ikke, hvor mange år der er i mellem dem, men kan der eventuelt være noget jalousi der? Nogen gange kan det være meget svært for den store at skulle dele sine forældre med en lillebror eller -søster. Ofte kommer søskendejalousien i starten, når den lille lige er kommet til verden, men hos nogle børn kan den også vise sig senere hen. Og kan man ikke få sine forældres opmærksomhed på en positiv måde, kan man altid skabe sig og skrige, så man får den på en negativ måde. For negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.

Anerkend din søn

I takt med, at du hjælper din søn til at sætte ord på det, han mærker indeni, er det også vigtigt, at du anerkender ham og hans følelser. Når man står i Netto med et barn, der ligger på gulvet og skriger, fordi han ikke må få en figenstang NU, så kan man få følelsen af, at barnet overreagerer. Og det er måske også en overreaktion, men for barnet er følelserne helt reelle. Hvad der kan virke som små ting for os andre, hvor vi måske tænker “Pyt, så får jeg bare en figenstang senere”, kan være jordens undergang for et barn. Du kan anerkende dit barns følelser fx ved at sige “Jeg kan se på dig, at du bliver vred og ked af det nu. Det er helt i orden at blive vred og jeg kan godt forstå, at du bliver ked af, at du ikke kan få den figenstang nu. Jeg ville også ønske, at vi bare kunne spise alle de ting vi har i kurven med det samme. Men det dur ikke, for vi skal lige betale for dem først.”

Tilbyd alternative handlemuligheder

Når din søn tuder og skaber sig kan det være enormt frustrerende, både for ham selv, men også for resten af familien. Det kan derfor være en hjælp at tilbyde ham andre måder, han kan handle på, når han bliver frustreret. En måde kan være at hjælpe ham med at sætte ord på, hvordan han har det. En anden måde er at foreslå konkrete ting, han ellers kan gøre, når han bliver vred og frustreret. Fx at gå ind på sit værelse, lukke døren, og råbe alt hvad han kan. Eller ligge sig på gulvet og stikke arme og ben op i luften og sprælle det bedste han har lært. Eller noget helt tredje, som giver mening for jer og for jeres søn.

Ros

Du skriver, at du har prøvet at ignorere din søns adfærd. Det er en rigtig godt taktik at ignorere det, man vil se mindre af. Men den taktik fungerer endnu bedre, hvis man samtidig roser det, man gerne vil se mere af. Ignorér din søn når han skaber sig, men husk samtidig at rose ham, når han gør det du gerne vil have. Og man kan rose for alt – selv de helt små ting. Fx “Hvor er det flot, at du selv har taget dine sko på” eller “Hvor er du bare god til, at tage din tallerken ud af bordet” eller “Sejt, at du lige selv fandt termobukserne frem, når nu vi skal ud. Det er nemlig ikke så varmt i dag”. I starten kan det føles fjollet og måske også lidt kunstigt, at rose for en hel masse små ting. Men det hjælper. Og det virker!

Skældud virker sjældent

Ligeså godt ros virker, ligeså dårligt virker skældud og surhed. Som regel gør skældud og surhed bare situationen værre og gør også, at man selv bliver i dårligt humør. Men når man samtidig gerne vil stå fast og vise, at man er den, der har autoriteten, hvordan gør man det så uden at hæve stemmen og blive vred, når ungen bare bliver ved?

Det bedste du kan gøre, er at bevare roen. Hvis du kan mærke, at du selv begynder at blive sur, så gå væk fra situationen og kom tilbage, når du er klar igen. Tal roligt, men bestemt til din søn. Forklar ham, at du godt kan se, at han er vred, men forklar ham samtidig, hvad der skal ske og hvorfor tingene er, eller skal være, som de er. Det er vildt hårdt at være i og stå fast på, for det er så meget lettere, bare at give efter. Men det dur bare ikke, for så er det din søn, der har overtaget. Så det er vigtigt at stå fast, for på den måde lærer din søn hvor han har dig, og hvor grænsen går. Og på lang sigt er det også den bedst løsning – både for jer som familie, men også for din søn og hans sociale udvikling.

Giv valg

Børn kan godt lide at opleve, at de har noget medbestemmelse. Så giv din dreng nogle valgmuligheder i løbet af dagen. Fx om han vil have den grønne eller den blå bluse på i dag, om han vil have havregryn eller havregrød til morgenmad, o. lign. Han skal ikke have valg konstant og hele dagen, men at få lov til selv at bestemme en gang i mellem betyder enormt meget, fordi han så føler sig hørt og set. Og føler, at han også har noget at skulle have sagt.

Hvis der er noget, han absolut skal (som fx at have vinterstøvler på i stedet for sandaler, hvis der er sne udenfor), så kan det også være en hjælp, at give ham valg, som han ikke kan sige nej til. Hvis du siger til ham “Vil du tage dine vinterstøvler på?” giver du ham muligheden for at svare “Nej!”. Hvis du i stedet siger “Vil du tage vinterstøvlerne eller jakken på først?” har han ikke mulighed for at sige nej, men må i stedet bare vælge, hvad han vil tage på først.

Opsummering

For at opsummere, så kan jeg sagtens forstå, at I er frustrerede. For det er vildt hård at stå i. Men heldigvis er der nogle ting, I kan prøve at gøre:

  • Sørg for, at din søn oplever faste rammer, så han ved, hvor han har jer, og ved hvor grænsen går.
  • Hjælp din søn til at sætte ord på sine følelser – det vil gøre dem nemmere for både ham og jer at håndtere.
  • Anerkend din søns følelser – de er helt reelle, selvom de kan virke voldsomme.
  • Tilbyd alternative handlemuligheder, så din søn stille og roligt lærer at håndtere sin vrede og sine frustrationer på mere hensigtsmæssige måder.
  • Ros den adfærd, du gerne vil se mere af, og ignorer den adfærd, du gerne vil se mindre af.
  • Drop skældud. Det hjælper ikke og ofte gør det også ondt værre.
  • Giv din søn valgmuligheder, så han oplever medbestemmelse.

Jeg håber, du kan bruge svaret og ønsker dig held og lykke!

De bedste hilsner,

Stine