Min søns legekammerat

Spørgsmål

Gurli, 45 år, kvinde, nej

Min søn er 5 år og har en legekammerat i børnehaven, som jeg ikke er specielt interesseret i skal udvikle sig. De leger godt sammen og min søn ser op til ham. Jeg tror han synes han er modig og frygtløs og sej. Men alt stritter på mig i forhold til forældrene og jeg er så flov over mine fordomme, men det er her problemet ligger. Forældrene er meget unge (25år) og jeg ved, at der er en aflastningsmor, der henter barnet ind i mellem. Tænker de er ressourcesvage og jeg er i tvivl om deres værdier passer med vores. Det bygger jeg selvfølgelig kun på, hvordan de fremtoner med tatoveringer, extensions, bling bling og fake eyelashes – så langt fra min verden. Barnet er noget voldsom i forhold til min søn og mit problem er egentlig, at jeg ikke ønsker at de skal følges ad i skolegangen, men fornemmer klart det ønsker den anden familie. Skal man være ærlig overfor denne mor og give udtryk for, at man egentlig ikke er interesseret i at “dyrke”/pleje relationen mellem børnene (hvilket uden tvivl vil blive meget svært), eller er jeg nød til som nu hele tiden at finde på hvide løgne og prøve at undgå at hente barn samtidig osv. Jeg har det bestemt ikke godt med disse “dårlige tanker” om familien , men samtidig er jeg også min søns advokat som skal prøve at guide til de gode relationer og værdier. Håber I kan nuancere det lidt for mig. Mvh Gurli


Svar

Kære Gurli

Jeg kan godt forstå, at det er et svært dilemma du står i, fordi du selvfølgelig kun vil dit barn det bedste, og er bange for, om det kan have betydning for ham, at han er meget sammen med et barn, der vokser op med – måske – nogle andre værdier, livsstil osv. end jeres. Jeg håber, at mit svar kan hjælpe med at nuancere situationen.

For det første er det vigtigt at slå fast, at det er helt naturligt at have fordomme om andre mennesker, og særligt dem, som er forskellig fra os selv – det har vi alle. Det vigtige, når det kommer til fordomme er, at vi ikke lader os styre fuldstændig efter dem, for fordommene kan vise sig ikke at være sande. Derfor er det godt altid at stræbe efter at lade sig blive modvist af ens fordomme, selvom det kan være rigtig svært. Du skriver, at du er flov over dine fordomme og ikke har det godt med dem, hvilket får mig til at tænke, at du helt sikkert gerne vil være så åben og rummelig som muligt, men det kan bare være svært altid at være. Særligt når man kan være bekymret for, om ens rummelighed kan have en negativ konsekvens for ens barn, fx om det bliver præget i en negativ retning.

Det positive ved legekammeraten

Med det sagt, så tror jeg ikke, at det er en god idé at fortælle moren direkte, at du ikke er interesseret i, at jeres børns venskab skal udvikle sig. Det er generelt ikke altid en god idé at blande sig i, hvem ens barn bliver venner med. For de venner, et barn finder, er nogle, som de spejler sig i, ser op til, og måske gerne vil lære af. Og det kan derfor føles som et voldsomt indgreb i deres liv og frihed, at deres forældre skal bestemme, hvem de skal ses med. I hvert fald når de er i en alder, hvor de ikke forstår, hvorfor man som forældre er bekymret for venskabet. Du skriver også, at dit barn leger godt med ham, og derfor tænker jeg, at han trives godt, når de er sammen, hvilket er det vigtigste.

Jeg tror derfor, at det er vigtigt, at du prøver at tænke, at det er rigtig godt for dit barn, at han oplever andre måder at leve på end jeres. At han oplever, at man kan være et godt menneske eller en god ven, selvom man kommer fra andre kår, eller har en anden livsstil, religion osv. end en selv. Det vil uden tvivl hjælpe ham til at blive et åbent, rummeligt og empatisk menneske. For det er vigtigt at være sammen med mennesker, som ikke minder om os selv.

Fokus på hans trivsel i venskabet

Men jeg synes, at det er afgørende er, om din søns trivsel er udsat, når han er sammen med legekammeraten. Hvis hans voldsomme adfærd går udover dit barn, og han ikke kan sige fra, synes jeg, at det er okay at træde ind. Det kan du gøre på andre måder end at gå direkte til drengens mor. Fx ved at tale med din søn om hans venskab, og hvordan han har det, når de er sammen. Det er vigtigt, at han selv får sat nogle ord på det. For når du har hørt, hvordan han har det, kan du fx sige til ham, at man altid gerne må sige fra, når nogle gør noget, der ikke er rart for en. For nogle gange har børn brug for at høre fra voksne, at det er okay at gøre eller sige noget bestemt overfor andre mennesker, som fx at sige fra. Du kan også prøve at tale med pædagogerne om, hvordan de oplever deres venskab og adfærd overfor hinanden.

Når du møder moren/forældrene

I forhold til hvad du skal gøre, når du møder drengens mor i børnehaven, så tænker jeg helt sikker ikke, at du skal prøve at planlægge at undgå hende, når du henter dit barn. For så kan du hurtigt komme til at lægge alt for meget energi i at undgå hende, og måske også blive endnu mere frustreret over forældrene, fordi de på en måde “bestemmer” over, hvornår du skal hente dit barn. Hvis moren er meget opsat på, at børnene skal ses udenfor børnehaven, og du ikke er tryg ved, at det er hjemme ved dem, kan du foreslå, at de gerne må være hjemme ved jer. Det er også helt okay at sige nej engang i mellem, hvis hun spørger, om de skal lege sammen. De leger sammen hver dag i børnehaven, så det kan også være, at dit barn har nogle andre venner, som han gerne vil ses med. Men ellers tænker jeg godt, at du kan sige nej uden at lyve ved at sige, at det bare ikke passer så godt i dag, eller at du har planlagt noget andet – det kunne jo være, at det var tilfældet. Men samtidig synes jeg også, at du skal prøve at tænke på de fordele der er ved, at dit barn leger sammen med ham drengen, så derfor ikke sige nej hver gang. Måske du også kan tage hjem til dem med dit barn, for at få et klarere billede af, hvem de er som personer. Men i sidste ende er det selvfølgelig din egen vurdering, hvem dit barn skal lege med udenfor børnehaven.

Om de kommer til at følges ad i skolegangen, fx om de kommer i samme klasse kan være svært at have indflydelse på. Men du kan have indflydelse på, hvem han skal følges med, når han skal i skole om morgenen, eller du kan tage initiativ til legeaftaler, så han også er sammen med andre børn. Børn får mange nye venner, når de starter i skole, så der er stor sandsynlighed for, at han ikke kun kommer til at lege med den samme.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker til, hvordan du kan gribe situationen an, og hvordan du kan tænke om, at han leger med sin legekammerat. Det er vigtigt at gøre det, som du mener er det bedste for dit barn, men samtidig også være opmærksom på, at i den her situation, kan det være godt for dit barn at lege med drengen, fordi det kan være med til at udvikle ham.

Du er også altid velkommen i vores 1-1 chat, hvis du gerne vil have en uddybende samtale om din situation.

De bedste hilsner,

Pernille