Ung pige på snart 15

Spørgsmål

ROSE1977, 41, kvinde

Hej Jeg er i stort delema. Jeg har en datter på snart 15 år, og jeg har igennem de sidste par år eller mere. Jeg har obseveret at hun ikke kan tage imod omsorg (kram/at blive holidt om). Jeg ved ikke hvor meget jeg skal lægge i det?? Samt igennem den sidste tid. Svaret både mig og hendes lillesøster meget vredt når vi har sagt noget til hende fx. Der er mad.. Her ved jeg heller ikke hvor meget jeg skal ligge i set. . Med venlig hilsen En frustreret/bekymret mor Linda


Svar

Hej Linda

Tak for din deling af dit dilemma. Jeg er sikker på, at mange forældre genkender din frustration og bekymring.

Din datter er teenager, og de fleste teenagere er meget uforudsigelige i et par år. Det er der mange grunde til. Fx sker der rigtig meget i en teenagers krop, hormoner, selvopfattelse og måde at være tilstede i verden på. Du skriver, at din datter er en ung pige. Og det er lige præcis det, hun er. Og hun er på vej til at blive en ung kvinde. Det kan være en voldsom proces, også for forældre. Fra at være det søde barn, du kender, udvikler hun sig til en teenager. På godt og ondt.

Du skriver, at hun er vred og svarer vredt igen på henvendelser, og at hun ikke vil holdes om eller modtage kram. Det kan selvfølgelig give årsag til bekymring, for hun er ikke længere den lille, søde pige, som du er vant til at opleve. Og det er svært, når man er vant til, at man tidligere kan give masser af knus og kram, men at hun nu afviser det. Men jeg tror, at en af årsagerne kan findes i, at hun er blevet en teenager, og dermed i et nyt sted i livet. Det er helt almindeligt, at man i den periode trækker sig fra sine forældre, fordi man skal finde ud af, hvem man selv er og gerne vil kunne klare sig uden sine forældre. Men det kan være voldsomt for dig, fordi du står og ser på en forandring, som måske er kommet meget pludselig, og du nu skal vende dig til, at I ikke kan omgås hinanden, som I plejer.

Noget af det bedste jeg tænker, du kan gøre nu, er at snakke med hende. En snak fra “en voksen” til “en voksen”. Hvor I sætter jer ned og fortæller, hvordan I egentlig har det med hinanden og hvordan I oplever jeres samvær. Det vil dels give dig anledning til at fortælle, at du er ked af det, savner hende som din lille pige og at du er usikker på, hvordan du skal forholde dig til hende, nu hvor hun er på vej til at blive en ung kvinde. Og hun kan fortælle dig, hvordan hun oplever det, og hvad hendes svar til dig egentlig betyder.

Det er vigtigt, at jeres samtale foregår i en åbent, ærligt og tryg atmosfære. Derfor er det også vigtigt, at du prøver ikke at være vurderende og bedømmende, men at du spørger åbent og ikke-fordømmende ind til din datter. Sådan at hun oplever, at du gerne vil hende, og at du er interesseret, fordi du gerne vil forstå hende. Det kan gøre jer begge klogere på hinanden og give jer begge en idé om, hvordan I oplever hinanden og hvad I kan gøre fremover for at undgå de vrede henvendelser.

Det kan være svært at finde overskud til at have sådan en samtale, men du må forsøge, og se hvad der sker. Under alle omstændigheder fortæller du din datter, at du gerne vil hende og at du gerne vil forsøge at finde en vej til hinanden. Og det er positivt.

Jeg ønsker dig held og lykke. Du er altid velkommen til at henvende dig igen, både her i brevkassen og i chatten.

De bedste hilsner

Line