fbpx

Vred 4 årig

Spørgsmål

Katja, 27, kvinde

Hej brevkasse.. Det kræver nok noget baggrundsviden om situation så den får i lige her: Min søn på 4 snart 5 år bor hos hans mormor og har gjort det i snart 2 år.. Han kommer hjem til mig fra onsdag efter børnehave og indtil fredag morgen (han går også i bhv torsdag og fredag) det kommer sig af at jeg gik langt ned med depression og selv vurderede at det ikke var godt for ham at være hos mig. Han savner mig meget og giver også udtryk om det rigtig tit i form af at han vil bo hos mig for evigt, og hver dag får jeg af vide at han savner mig.. men relativt ofte oplever jeg at han blevet vred over de mindste ting.. jeg har nogle meget klare grænser for hvad der er okay og hvad der ikke er okay… Jeg vil gerne hjælpe ham, støtte ham og forstå ham, men han er ikke til at blive klog på når først han er vred.. Han råber skriger sparker slår, kaster med ting og smækker med døre Han gir udtryk for at han ikke vil have jeg er i nærheden af ham, men når jeg går bliver han også sur over dette.. Jeg har forsøgt med både at give ham tid til at blive god igen.. men det hjælper ikke.. Jeg har forsøgt at tage ham til mig i kærlig kram hvilket blot gjorde ham endnu mere vred.. Han ender altid med at blive dybt ulykkelig og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal nå ind til ham og hjælpe ham med hans følelser.. Vi er gode til at snakke om det bagefter (Det kan sagtens stå på i en halv time) Jeg vil gerne indrømme at nogen gange går det så galt at han får trykket på alle de rigtige knapper og så har jeg selv svært ved ikke at blive sur og derved hæve stemmen ( hvilket jeg selvfølgelig bliver ked af og skammer mig over ) Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre for at det ikke eskalerer så voldsomt.. så jeg kan hjælpe ham på en god måde Håber I kan hjælpe


Svar

Kære Katja,

Tak for dit brev! Det lyder som en hård situation du og din søn står i, og jeg kan godt forstå, at du er rådvild.

Ambivalens

Du skriver, at din søn giver udtryk for at være glad for at være hos dig, og siger, at han gerne vil bo hos dig for evigt. Men samtidig oplever du, at han nemt bliver vred over selv de mindste ting. Og at han er meget udadreagerende i sin vrede.

Jeg tænker, at dette kan være udtryk for en ambivalens i din søn. På den ene side er han glad for at være hos dig, fordi han har savnet dig og fordi han elsker dig. Men på den anden side oplever han måske også at være vred på dig over, at han ikke kan være hos dig hele tiden. Denne ambivalente følelse kan være enormt svær at rumme, og kan være rigtig svær at være i for din søn. Det kan være noget af forklaringen på, hvorfor han reagerer som han gør.

At håndtere din søns vrede

Men hvad kan du så gøre, når han er udadreagerende? Først og fremmest vil jeg sige, at du allerede har forsøgt rigtig mange rigtig gode ting. Du har prøvet at give ham tid, du har forsøgt at gå væk og du har forsøgt at trække ham ind i kærlig omfavnelse. Det er nogle virkelig gode måder at prøve at håndtere situationen på. Og alligevel oplever du, at ingen af delene hjælper. Og hvad gør du så?

Jeg tænker, at det du kan prøve, er at være i rummet sammen med ham, når han er vred. Du skal ikke gøre noget, men blot være til stede i rummet, og via din tilstedeværelse vise ham, at du kan være i følelserne sammen med ham. På den måde viser du ham også, at det er okay at han bliver vred, for du forsøger ikke at få ham til at holde op.

Hvis det er nødvendigt kan du sætte nogle få ord på det han oplever, og de følelser han har. Men hvis du gør det, må det kun være meget få ord. Som voksne har vi en tendens til at bruge alt for mange ord i situationer som denne, og det har børn ikke brug for. For dem bliver det bare endnu mere larm i deres i forvejen kaotiske indre.

Det vigtigste er at vise, at du er der. Forsøg ikke at tale din søn ned eller at tale ham ud af det. Vær i stedet i det sammen med ham, og tal om det bagefter, når han er kølet ned. Du skriver nemlig, at I er gode til at tale det igennem bagefter, hvilket er rigtig godt at høre. Og det er bare med at udnytte det. For det er vigtigt, at I får talt det igennem. Dels fordi det vil gøre, at du bedre kan forstå, hvorfor din søn reagerer som han gør, og dels fordi det vil mindske hans følelse af at være forkert.

Følelsen af forkerthed

Ofte når børn bliver vrede og er udadreagerende, kan de blive meget flove bagefter og føle, at de er forkerte i deres måde at reagere på. Her har vi som voksne en vigtig opgave i at vise barnet, at det er helt i orden at blive vred. Det der kan være problematisk i vreden, er den måde den kommer til udtryk.

Derfor tænker jeg, at det er vigtigt, at du tilbyder din søn alternative handlemuligheder til at reagere på sin vrede. Han har tydeligt behov for at reagere fysisk, når han bliver vred, og det er der som sådan ikke noget forkert i. Så længe det ikke går ud over andre.

Lige nu lyder det til, at din søns udadreagerende adfærd går ud over dig og jeres ting. Det dur ikke i længden, og derfor tænker jeg, at det kan give mening, at du viser ham andre måder han kan reagere på. Det kan fx være ved at slå ned i en pude, ved at trampe hårdt i gulvet, ved at knytte næverne, spænde i hele kroppen og tælle til 10, ved at lægge sig på ryggen på gulvet og spjætte vildt og inderligt med arme og ben, eller ved at råbe ind i sin dyne. Eller på en helt sjette måde. Det er ikke så vigtigt, hvordan vreden kommer ud, for ud det skal den. Det vigtige er at vise din søn, hvordan han kan få den ud af kroppen på en hensigtsmæssig måde.

Du gør det godt

Det kan være enormt frustrerende, når man synes man gør alt det rigtige, men alligevel oplever, at ens barn reagerer på en voldsom måde. Derfor er det også vigtigt for mig at slå fast: du gør det virkelig godt! Og du gør alle de rigtige ting. Men heldigvis har du ikke udtømt mulighederne, og der er stadig nogle ting tilbage, som du kan prøve. Dem har jeg opridset her, og dem håber jeg du kan bruge.

Mange varme hilsner,

Stine