Forælderchatten

Forælderchatten er for dig, der er forælder, og har brug for nogen at vende dine spørgsmål, tanker og oplevelser med.

Hvad kan jeg bruge chatten til?

I chatten kan du få hjælp til mange forskellige problemstillinger. Alt fra morsyge unger til trodsige 3-årige til skænderier i hjemmet, fra trætte teenagere til hyperaktive tumlinger og alt der i mellem. Det kan også være, at det er svært at finde en god rytme med børnenes nattesøvn, måske gider de ikke lave deres lektier, eller måske er det svært at finde balancen mellem familieliv, arbejdsliv og privatliv. Uanset hvad, så kan det være en lettelse at dele sine tanker og bekymringer med andre. Og måske andre står eller har stået i samme situation som jeres familie?

Husk at du også kan bruge vores brevkasse til alle former for familie spørgsmål, hvis du har brug for hjælp udenfor chattens åbningstider. Besøg brevkassen hér 

I videoen herunder, kan du høre Pernille fra Center for Digital Pædagogik fortælle lidt mere om, hvad du kan bruge chatten til.

 

HVEM ER VI?

Forælderchatten drives af Center for Digital Pædagogik. I chatten kan du møde rådgivere med psykolog-faglig baggrund, der enten selv er forældre, eller har mangeårs erfaring i at snakke med mennesker, der har brug for lidt sparring eller et godt råd.