At puste æg er en hyggelig aktivitet at samles om. Det er lidt svært for de allermindste at håndtere den tynde æggeskal, – men mon ikke mor og far kan hjælpe lidt til?
Du skal gøre sådan her:
Skold ægget i kogende vand (Pas på det varme vand – få en voksen til at hjælpe med denne del)
Lav hul i hver ende af ægget med en nål (Pas godt på dine fingre)
Sæt ægget op til munden – og pust blomme og hvider ud
Mal herefter ægget i flotte påskefarver eller tegn motiver med tusch
Måske er det lidt svært at male æg uden at knække skallen, hvis man ikke er ret gammel?
Heldigvis kan du købe flamingo- eller trææg i diverse hobbybutikker, som familiens yngste kan få en masse sjov ud af at dekorere med farver, glimmer og fri fantasi.
Rigtig god påske :-)